Hvis en rettet tekst indeholder denne anmærkning, betyder det, at din lærer ikke har forstået, hvad du vil sige.

If a corrected text contains this mark, it means that your teacher did not understand, what you were trying to say.

F13 er sætningens verbum. Det vil normalt være en definit form.

Der er flere fejlmuligheder ved verber. Man kan vælge et forkert verbum som feks. Hun bytter tøj i stedet for hun skifter tøj.

Familien går til Paris i stedet for familien tager til Paris.

Man kan også lave forkert passiv: Han er hentet af sin mor i stedet for han bliver hentet af sin mor.

Han kommer gået i stedet for han kommer gående.

Se evt. følgende links:

Udsagnsord, ubøjede former: http://www.quia.com/cm/18462.html samt http://www.quia.com/jg/334826.html

Udsagnsordets tider, simple tider / Usammensatte tider: http://www.quia.com/cm/18464.html

Udsagnsordets tider, sammensatte tider: http://www.quia.com/cm/18466.html

F14 handler om navneordenes bestemthed. Det er en meget almindelig fejl at lave dobbelt bestemthed. Den gamle manden er ikke korrekt. Den gamle mand er korrekt. Vores nye vennerne er ikke korrekt. Vores nye venner er korrekt.

 I forbindelse med præpositioner/ adverbier er der ingen regler. Man kan sige både på vej og på vejen. De betyder noget forskelligt.

F15 er forkert brug af præpositioner. Tænker om dig er ikke korrekt. Tænker på dig er korrekt. Vi kommer i næste år er ikke korrekt. Vi kommer næste år er korrekt. Her skulle altså ikke være en præposition. Vi har planer at rejse til Kina er ikke korrekt. Vi har planer om at rejse til Kina er korrekt. Her manglede en præposition.

F16 handler om ordstilling. Hun siger, at hun kommer ikke er ikke korrekt. Hun siger, at hun ikke kommer er korrekt. I en bisætning har vi først konjunktion, så subjekt, adverbium og verbum.

Hvis du ringer, jeg kommer er ukorrekt.Hvis du ringer, kommer jeg er korrekt. Hvis en bisætning står foran en hovedsætning, skal du starte med verbet i hovedsætningen.

NB. Sætningsled efter konjunktioner fx. fordi, men, og, at og  som har ikke inversion.

Se evt. artiklen om centraladverbier.

F 17 handler om at vælge det rigtige navneord, når man skal beskrive en person eller et fænomen.

Et abonnement betyder, at man køber/ holder en avis.

En abonnent er den person, der holder en avis.

F 18 handler om at vælge et adjektiv med den rigtige betydning.

Mistænksom betyder, at man ikke tror på/stoler på andre eller autoriteter feks.

Mistænkelig betyder, at man gør mærkelige ting/suspekte ting.

F 19 handler om adverbier.

Problematikken i denne kategori går ud på, at vi har to slags adverbier. Den ene type hedder mådesadverbium, og fortæller noget om sætningens verbum. Denne type adverbier ender på -t.

Bilen kører hurtigt. Huset ligger smukt ved skoven. Adverbierne fortæller, hvordan bilen kører og hvordan huset ligger.

Den anden type hedder gradsadverbium og fortæller om et adjektiv eller adverbium, der står lige bag adverbiet. Gradsdadverbier ender ikke på - t.

I går var læreren rigtig sur på hende. Rigtig står lige foran adjektivet sur og fortæller noget om sur. Bilen kører mægtig hurtigt gennem byen. Mægtig står lige foran adverbiet hurtigt og fortæller noget om hurtigt.

Læg mærke til, at både rigtig og mægtig er adjektiver, men i disse eksempler bliver de brugt som adverbier!

F 20 handler om brug af pronominer.

Den mest typiske fejl gælder  brugen af sin, sit og sine. Disse tre ord er altid en del af sætningens objekt, og de skal relatere til subjekt i den sætning, hvor de selv er objekt. Manden vasker sin bil betyder, at manden vasker sin egen bil. Kvinden vasker hendes bil betyder, at kvinden vasker en anden kvindelig persons bil. Manden ville køre en tur, men sin bil ville ikke starte, er ikke korrekt. Sin bil er subjekt i sætningen, og man skal skrive hans bil ville ikke starte.

F 21 handler om konjunktionsfejl. Jeg var tyve år, når jeg kom til Danmark er ikke korrekt. Når bruges altid i præsens og futurum, menogså i imperfektum. I imperfektum bruges når kun ved gentagelser - normalt sammen med ord som ofte, altid mv. Da bruges om den enkelte handling. I vores eksempel skal man skrive  - da jeg kom til Danmark, fordi man kommer til Danmark en gang.