Adjektiver (eng.: adjectives, da. også: tillægsord) er ord, der karakteriserer substantiver eller pronominer.

"En ny cykel" eller "Cyklen er ny" - ny er adjektiv. Ordet fortæller, hvordan "cyklen" er.

"Den er sød" - sød er adjektiv. Ordet fortæller, hvordan "den" er. I dette tilfælde ved vi fra konteksten, hvem eller hvad "den" er; måske en hund eller en kjole.

Adjektiver skal kongruere med det ord, det lægger sig til. Dvs hvis substantivet er et t-ord, skal det næsten altid have tilføjet -t. Hvis substantivet er i bestemt form, skal adjektivet have tilføjet -e.

Adjektivers grundform kaldes positiv. De bøjes i komparativ (da.: 2. grad) ved at få tilføjet -(e)re og i superlativ (da.: 3. grad) ved at få tilføjet -(e)st. Disse former bruger vi, når vi sammenligner. Ved sammenligning: husk end (eng.: than).

Peter er højere end Jens, men Ole er højere end Peter. Ole er den højeste.

Jens vejer 60 kg. Han er tungere end Peter, der vejer 55 kg. Men Ole er den tungeste, for han vejer 75 kg.

Nogle adjektiver bøjes uregelmæssigt.

God, bedre, bedst.

Gammel, ældre, ældst.

Ung, yngre, yngst

Lille, mindre, mindst

Nogle adjektiver bøjes med mere og mest.

Bogen er mere interessant end filmen.

Virkeligheden er mest interessant.

Adverbier (eng.: adverbs, da. også: biord) er ord, der karakteriserer verber eller adjektiver.

Der er to grupper adverbier: de ægte adverbier (eng.: genuine) og adverbier, der er dannet af et adjektiv.

Ægte adverbier har vi ikke mange af. De vigtigste er: ikke, aldrig, altid, gerne, tit, nok, vel, kun, ganske. Af disse er nogle de såkaldte centraladverbier, dvs. de står centralt i sætningen ved siden af verballeddet.

Bussen kommer ikke.

Børnene vil gerne spille computerspil.

Du har vel betalt?

Andre adverbier, herunder de adverbier, der er dannet af adjektiver ved tilføjelse af -t eller -vis, kan placeres først eller sidst i sætningen.

Hun sover sødt.

Naturligvis skal du med.

Nogle adverbier har en form, som er en slags komparativ og superlativ.

Gerne, hellere, helst.

Vel, bedre, bedst.

Ofte, oftere, oftest.

På dansk har vi også nogle specielle, men meget anvendte adverbier: hjem, ud, ind, op, ned, hen, m.fl. De har to former, en kort og en lang. Den korte form bruger vi, når vi taler om nogen eller noget i bevægelse. Den lange form bruger vi, når der ikke er tale om bevægelse.

Jeg skal hjem, dvs jeg skal ikke være her længere, jeg skal gå, cykle, køre til det sted, hvor jeg bor.

Han gik hen til døren, dvs nu står han ved døren, og det gjorde han ikke før.

Vi var hjemme hele weekenden, dvs vi gik, kørte ingen steder.

Tøjet hænger inde i skabet.

Adverbier kan også deles i to kategorier: mådesadverbier og gradsadverbier. Mådesadverbier fortæller om verbet - hvordan verbet "sker". Disse adverbier ender på -t.

Han cykler hurtigt. Hun synger smukt.

Gradsadverbier fortæller om et adjektiv eller et andet adverbium.

Læreren blev rigtig sur. Han var overhovedet ikke glad. ("Rigtig" er egentlig et adjektiv, men bruges her som adverbium).

vb. = at give en eller flere grunde.

Det første bogstav i et ord.

En dansk sætning skal begynde med et stort bogstav.

Egennavne (navne på personer og ting) skal begynde med stort bogstav.

Eksempel:

Han bor i Aalborg sammen med sin kone Marie.

f.eks. ikke, kun, måske, også, selvfølgelig, aldrig, faktisk

Tip: Lær følgende eksempler for at træne korrekt ordstilling.

Lær evt. nøglerne (Subjekt, Verbum og centralAdverbium)

Hovedsætning: (SVA)

Peter taler ikke dansk. (SVA)

Andre eksempler:

• Peter taler også dansk.
• Peter taler aldrig dansk.
• Peter taler selvfølgelig dansk.

Hovedsætning med sammensatte verber: (SVAv)

Peter skal ikke tale dansk. (SVAv)

Andre eksempler:

• Peter kan ikke tale dansk.
• Peter vil gerne tale dansk.
• Peter må også tale dansk.

Og førnutid:

• Peter har altid talt dansk.
• Peter er aldrig kommet.

Hovedsætning med inversion: (VSA)

I weekenden taler Peter ikke dansk. (VSA)

Andre eksempler:

• Efter skoletid taler Peter aldrig dansk.
• I Sverige taler Peter også dansk.
• Når han er træt, taler Peter alligevel dansk.

Pas på! Spørgsmål er også inversion: : (VSA)

Taler Peter ikke dansk?

• Taler Peter altid dansk?

Bisætning: (SAV)

Man siger, at Peter ikke taler dansk. (SAV)

Andre eksempler:

• Jeg har hørt, at Peter også taler dansk.
• De talte dansk sammen, fordi Peter kun taler dansk.
• Jeg forstår ingenting, når Peter aldrig taler dansk.

* Hovedsætning med svagt objekt: (SVoA)

(et svagt objekt er f.eks. et pronomen)

Peter taler det ikke . (SVoA)

Andre eksempler:

• Peter taler det også.
• Jeg kender ham ikke.

DAMP står for "Deficit in Attention, Motor-control and Perception". Det er den skandinaviske definition af ADHD.

Damp er desuden vand (H₂O) som luft art (eng. = vapour)

Datid og førnutid har følgende egenskaber:

Tiden er kendt :

A: ”Hvor var du i går?”

B: ”Jeg var i Randers.” (datid)

Der er ikke nogen tid i sætningen ”Jeg var i Randers.” , men vi kender tiden, (det var i går).

Tiden er bestemt :

”Jeg tog til stranden i tirsdags.” (datid)

Der er en tid i sætningen ”Jeg tog til stranden i tirsdags.” i tirsdags er en bestemt tid.

Tiden er afsluttet :

”Han fik studentereksamen i 1998.” (datid)

Der er en afsluttet tid i sætningen ”Han fik studentereksamen i 1998.” Vi har ikke 1998 mere.

”Jeg boede i Kina, da jeg var barn.” (datid)

Der er en afsluttet tid i sætningen ”Jeg boede i Kina, da jeg var barn.” Jeg er ikke barn mere.

Tiden er ukendt :

”Han har boet i Iran.” (førnutid)

Der er ikke nogen tid i sætningen ”Han har boet i Iran.” og vi kender ikke tiden.

Tiden er ubestemt :

”Jeg har engang arbejdet på et skib.” (førnutid)

Der er en tid i sætningen ”Jeg har engang arbejdet på et skib.” og tiden er afsluttet men tiden (engang) er ikke bestemt. Vi ved ikke præcis hvornår han har arbejdet på et skib.

Tiden er ikke afsluttet :

”Jeg har boet i Danmark i fem år.” (førnutid)

Der er en tid i sætningen ”Jeg har boet i Danmark i fem år.” men tiden er ikke afsluttet. Jeg bor stadig i Danmark.

”Hun har altid været smuk.” (førnutid)

Der er en tid i sætningen ”Hun har altid været smuk.” men tiden er ikke afsluttet. Hun er stadig smuk.

1. at gøre mindre
2. at reducere

Et virtuelt rum, hvor kursister, lærere og administratorer kan diskuttere med hinanden.

Hvert kursus har ét eller flere fora (flertal af forum). Sommetider er der også fora, der fungerer som grupperum, hvor en mindre gruppe kan diskuttere en opgave som "privat" gruppearbejde.